Hvad betyder Blegne?
At blegne betyder at miste farve eller friskhed, ofte når det kommer til planter eller blomster. Det kan også betyde at blive bleg i ansigtet på grund af sygdom, træthed eller frygt. Ordet blegne bruges også i overført betydning til at beskrive noget, der mister styrke eller intensitet.
Eksempler på brug
- Hans kinder begyndte langsomt at blegne.
- Efter at have hørt nyheden, begyndte hendes ansigt at blegne.
- Blegnende blade signalerede ankomsten af efteråret.
- Virkeligheden fik hendes optimisme til at blegne.
- Hans mod begyndte at blegne, da han indså omfanget af udfordringen.
- Smilet på hendes læber begyndte at blegne.
- Lysene i lokalet begyndte at blegne, og stemningen blev mere dyster.
- Blegnende blomster i haven mindede om den forestående vinter.
- Væggene på det gamle hus begyndte at blegne i solens skarpe lys.
- Blegnende papirer understregede vigtigheden af at lave en kopi.
- Efter amatørfejlen begyndte hendes ry som ekspert at blegne.
- Blodet blegnede i hendes kinder ved synet af det uhyggelige billede.
- Humøret begyndte at blegne, da regnen begyndte at falde.
- Historiebøgerne blegnede over for den virkelige oplevelse af dramaet.
- Lyset fra stearinlysene begyndte langsomt at blegne, da de brændte ned.
Synonymer
- Visne
- Vige
- Falme
- Blive bleg
Antonymer
- Blive stærkere
- Forøge
- Styrke
Etymologi
Ordet blegne stammer fra det gamle nordiske ord bleikna, som betyder at blive bleg eller miste farve. Blegne bruges i dag om at blive bleg eller falme i farve, både bogstaveligt og billedligt.
panteisme • funder • vertikal • konsument • inventar • polarisering • nor • kasko • agerbrug • it •