Hvad betyder Detektiv?

Ordet detektiv refererer til en person, der arbejder med at løse mysterier, opklare forbrydelser og finde beviser gennem undersøgelser og efterforskning. Detektiver bruges ofte i kriminalitetsbekæmpelse og retshåndhævelse for at opklare sager og identificere gerningsmænd.

Eksempler på brug

• Detektiven løste mysteriet på ingen tid.
• Den unge detektiv var beslutsom og intelligent.
• Detektiven ledte efter spor på gerningsstedet.
• Politiet hyrede en privatdetektiv til at løse sagen.
• Detektiven fulgte mistænkte gennem byen.
• Man måtte tænke som en detektiv for at finde svaret.
• Detektiven afslørede den skjulte sandhed.
• Historien om den geniale detektiv spredte sig hurtigt.
• Detektiven satte en fælde for tyven.
• Detektiven bar altid en lupe rundt i lommen.
• Man kunne altid regne med detektiven i nødens stund.
• Detektiven opdagede et vigtigt spor på gerningsstedet.
• Detektiven havde et skarpt øje for detaljer.
• Detektiven blev belønnet for sit mod og sin flid.
• Den erfarne detektiv kunne aflæse menneskers adfærd.

Synonymer

• Investigator
• Spion
• Sleuth
• Erkender
• Gransker

Antonymer

• Opdagelsesmand
• Efterforsker
• Sporfinder

Etymologi

Ordet detektiv stammer fra det franske ord détective, som igen kommer fra det engelske ord detective. Ordet refererer til en person, der er professionel inden for at opklare forbrydelser og undersøge sager for at finde frem til sandheden. En detektiv er kendt for at være dygtig til at finde spor, analysere beviser og løse mysterier.

friskost • hedning • teatralsk • patriarkat • hensigt • introduktion • profylaktisk • cuisine • flyveleder • sag •