Hvad betyder Indikativ?

Indikativ er en grammatisk betegnelse for en verbeform, der bruges til at angive en faktisk begivenhed eller handling. Det bruges til at beskrive noget, der rent faktisk sker eller er sket. Danske verber bøjes i forskellige former afhængigt af tid, person og tal, og indikativ er en af disse bøjningsformer.

Eksempler på brug

• Indikativ bruges til at beskrive handlinger, der faktisk finder sted.
• Indikativ er en af de mest almindelige verbalmodes i dansk.
• Han taler i indikativ, når han beskriver sine oplevelser.
• Jeg foretrækker at bruge indikativ frem for konjunktiv i mine tekster.
• Indikativ fortæller om fakta, mens konjunktiv udtrykker mulighed eller tvivl.
• Lær at bruge indikativ korrekt i dine sætninger.
• Indikativ er en vigtig del af grammatikken, som enhver bør forstå.
• Hvordan bruger du indikativ i dine daglige samtaler?
• Skal vi øve os i at danne sætninger i indikativ?
• Det er vigtigt at mestre indikativ for at kommunikere klart.
• Hun behersker brugen af indikativ med lethed.
• Kan du skrive en sætning med indikativ?
• Vi skal sikre os, at vi anvender indikativ korrekt i vores skriftlige arbejde.
• Indikativ bruges til at udtrykke handlinger, der sker i virkeligheden.
• Jeg vil gerne lære mere om brugen af indikativ i dansk grammatik.

Synonymer

• angivende
• fortællende
• visende
• afslørende

Antonymer

• subjunktiv
• imperativ
• konjunktiv
• optativ

Etymologi

Ordet indikativ stammer fra det latinske ord indicativus, der kommer fra verbet indicare, hvilket betyder at angive eller vise. På dansk refererer indikativ til en verbal form, der angiver en realitet eller en kendsgerning. I grammatisk sammenhæng bruges indikativ til at beskrive en handling eller en tilstand, der anses for at være sand eller faktuel.

appellere • inkompetent • op • akademiker • akkumulere • omegn • ad hoc-opgave • avantgarde • klart • ugleset •