Hvad betyder Intrigant?
Ordet intrigant bruges til at beskrive en person, der er snedig eller manipulerende i deres handlinger for at opnå deres egne mål. En intrigant person er ofte en, der skaber konflikter eller manipulerer andre for egen vinding. Ordet intrigant kan også referere til en person, der er forslugen efter magt eller indflydelse.
Eksempler på brug
- Den intrigante karakter satte gang i en række begivenheder.
- Hun blev betragtet som en intrigant person af sine kollegaer.
- Intrigante handlinger blev afsløret under undersøgelsen.
- Historien udviklede sig med mange intrigante twist.
- Den intrigante plan lykkedes desværre for personen.
- Han forsøgte at være intrigant, men blev afsløret af sine venner.
- Intrigante rygter begyndte at florere på arbejdspladsen.
- Det var svært at gennemskue hendes intrigante motiver.
- Politikeren blev beskyldt for at være en intrigant person af pressen.
- Den unge kvinde havde en intrigant fremtoning, der fascinerede mange.
- Han spillede en intrigant rolle i dramaet og overraskede alle.
- Det var en intrigant situation, som krævede klarhed og handling.
- De gamle historier om intrigante hofintriger blev genfortalt.
- Journalisten afslørede de intrigante magtspil i virksomheden.
- Intrigante planer blev lagt i skyggen af ærlige intentioner.
Synonymer
- Plotter
- Machiavellist
- Manipulator
- Snushane
Antonymer
- Ærlig
- Gennemsigtig
- Pålidelig
- Uskyldig
Etymologi
Ordet intrigant stammer fra det franske ord intrigant, der betyder en person, der er involveret i intriger eller sammensværgelser. På dansk bruges intrigant til at beskrive en person, der er snedig, manipulerende eller uærlig i sine handlinger eller planer.
anmeldelse • finke • hedning • mod • implicit • partout • osv. • speciel •