Hvad betyder Stum?

Stum betyder at være ude af stand til at tale eller at være stille uden at sige noget. Det kan også referere til noget, der er lydløst eller ikke udtrykker nogen lyd.

Eksempler på brug

• Den stumme mand kunne ikke tale.
• Hun kiggede stumt på ham med forbløffelse.
• Lægen undersøgte patientens stumhed.
• Barnet blev stum af skræk.
• Han blev stum af rørelse over den smukke musik.
• Stummende stille lå landskabet foran os.
• Hun sendte mig stumt et blik, der sagde det hele.
• Stummende tavshed fyldte rummet efter nyheden.
• Støjende togoverførelser gjorde nabolaget næsten stumt.
• Den stumme film fangede alles opmærksomhed.
• Historien fik hende til at sidde stum ud af beundring.
• Stumme miner afslørede sandheden bag løgnene.
• Han blev stum af overraskelse over fødselsdagsgaven.
• Jeg var stum af beundring over solnedgangens skønhed.
• Hans stumme handlinger talte højere end ord.

Synonymer

• tavs
• mundlam
• lydløs
• taus

Antonymer

• Talende
• Lydhør
• Verbalt
• Snakkende

Etymologi

Ordet stum stammer fra oldnordisk stumr, der betyder noget, der ikke kan tale eller er uden stemme. Ordet har rødder i den germanske sprogstamme og har bevaret sin betydning gennem tiden på dansk.

fromage • ildebefindende • kapital • ligner • ultimatum • isme • konstruere • imitation •